Naturlig modning af kroppen frem mod fødslen

Nærmer du dig termin og er du ved at blive utålmodig ved tanken om hvornår baby mon melder sin ankomst. Så kan vi hjælpe dig med en naturlig igangsættelse, som kan være med til at give kroppen det sidste skub, den har brug for, for at gå i fødsel uden medicinsk indgriben. Ved en naturlig igangsættelse kombineres rebozomassage og fødselsmodnende akupunktur. Er du over uge 40+ er det også muligt at kombinere med en hindeløsning.

Rebozomassage foretages med et mexikansk tørklæde kaldet en rebozo. Massagen hjælper til at løsne op for spændinger i din krop, så din baby får bedre mulighed for at indstille sig godt ned i bækkenet. Rebozomassage kan desuden være med til at stimulere produktionen af oxytocin, også kaldet fødehormonet, som er en afgørende faktor for at fødslen går i gang naturligt. Den modnende akupunktur kan hjælpe livmoderhalsen med at afkortes og livmodermunden med at åbne sig, så du får bedre forudsætninger for at gå naturligt i fødsel uden medicinsk indgriben.

Naturlig igangsættelse tilbydes fra uge 37+0. Ønskes hindeløsning tilbydes dette fra din terminsdato, altså fra uge 40+0 og frem til fødslen. Den bedste effekt af naturlig igangsættelse opnås med en ugentlig behandling fra uge 37+0 og frem til uge 40+0. Herefter anbefales to ugentlige behandlinger.

Pris: 1.150 kr. for naturlig igangsættelse med rebozo, modningsakupunktur og evt. hindeløsning i klinik.

Klar til at få gang i fødslen?