At amme sit barn er på én gang det mest naturlige i verden, og dog noget der kan give mødre mange bekymringer. Her på siden får du en basal guide til at få en vellykket og smertefri amning. Det er helt naturligt, at du har lidt begyndervanskeligheder, men der er ingen grund til at, du skal kæmpe alene. Jeg tilbyder hjemmebesøg med fokus på amning og tilknytning, hvor jeg bruger min rige erfaring fra mange år på en barselsgang, min terapeutiske baggrund og mit jordemoderfaglige blik for din og barnets trivsel. Selv små korrektioner kan gøre en verden til forskel, og et enkelt besøg kan sommetider redde et helt ammeforløb.
Ammeproblemer kan have sin rod i forkert sutteteknik, for stramt tungebånd eller andre mekaniske problematikker, som jeg er ekspert i. Men sommetider er det et svært fødselsforløb, der sidder i kroppen og måske står i vejen for dit medfødte instinkt til at møde barnets signaler og regulere dets nervesystem. Det har jeg stor erfaring i – både at spotte – og hjælpe dig med. Ligesom under fødslen, er din krops signaler aldrig forkerte. Når kroppen mødes i dens signaler og behov, opstår den tillid, som er så afgørende for et vellykket ammeforløb.
Sammen med mig, kan du få et nyt sprog for hvad der sker, og hvilke handlinger det kalder på. Moderskabet er en chance for at møde dig selv påny – gerne fra et blødere sted. Jo mere du hviler i din nye rolle, jo lettere flyder mælken og glæden.
De fleste mødre har viden om, hvor godt det er at amme, men mangler den konkrete viden om, hvordan man ammer. Mange kvinder bliver også overraskede over de smerter, der er i forbundet med amningen i brystvorterne (begynderømhed) og i livmoderen (efterveer) i de første dage efter fødslen.
Selvom amning er naturligt, er det ofte noget, som skal læres og indøves. De fleste kvinder lærer derfor først at amme i takt med, at de praktiserer det.
Øvelse gør mester! Halvdelen af alle kvinder oplever at have amme problemer undervejs i amme forløbet.
Viden om amning, en god amme teknik og psykologiske faktorer er afgørende for, om amningen lykkedes for den enkelte mor.
Vigtigst af alt er det, at du har tiltro til, at amningen kan fungere. Man skal ville amme både med hovedet og hjertet, så skal det nok lykkedes.
Mange børn har en kortere periode umiddelbart efter fødslen, hvor de er meget vågne og gerne vil sutte lidt på brystet. Det er vigtigt, at barnet får lov til det. Denne første nære kontakt er vigtig for tilknytningen og med til at sætte gang i den proces, som fører til amning.
Din mælk vil som regel løbe inden for de første 24-72 timer, efter du har født. Det sker hurtigere, hvis du har født før.
Mens din mælk løber til i de første døgn efter du har født, er det normalt, hvis dit barn taber sig. Det er fysiologisk og forventeligt og ikke noget, som normalt på nogen måde vil skade dit barn.
Mælken løber hurtigst til hvis du lader dit barn die straks efter fødslen, og lader det die hyppigt og ubegrænset i de første levedøgn, og uden at dets medfødte suttelyst er blevet hæmmet af tilskud eller narresut. Jo mere dit barn får lov til at die, jo hurtigere vil din mælk løbe til.
Amningen kommer nemmest i gang, hvis dit barn bliver lagt hud-mod-hud, altså nøgen på maven af dit nøgne bryst, og selv får lov at søge og tage fat, når det er parat.
Når dit barn sutter på dit bryst, frigives to hormoner i blodet fra hypofysen. Det er hormonerne prolactin og oxytocin. Prolactin er hormonet, som stimulerer dine mælkekirtler til at producere mælk. Oxytocin er hormonet, som får mælken til at løbe.
Dine brysters størrelse, form og symmetri har normalt ingen indflydelse på din mælkeproduktion, da antallet af mælkekirtler næsten er ens hos alle, uanset store eller små bryster.
Ingen ammestilling er mere rigtig end andre. Find ud af, hvad der fungerer godt for dig og skift gerne mellem forskellige stillinger, så barnet får mulighed for at tømme forskellige områder i brystet:
Barnet ligger på tværs hen over din mave med hovedet hvilende på din arm. Barnets mave vender ind mod din, så det ikke skal dreje hovedet for at få fat om brystet. Hold gerne barnet i hånden under amningen – det kan stimulere barnet til at sutte.
Du kan ligge ned og amme. Sørg for, at brystvorten er lige ud for barnets mund, så det ikke skal bøje hovedet ret meget bagover. Støt om barnets ryg med din frie arm.
Barnets krop og ben ligger bagud under din arm. Du støtter barnets hoved med din hånd. Denne stilling kan også anvendes, når man ammer tvillinger samtidigt.
Barnet ligger på tværs hen over din mave med hovedet hvilende i din hånd.
Du skal sidde tilbagelænet med kroppen godt støttet, så du er afslappet. Barnet ligger oven på dig, mave mod mave, på tværs, på langs eller skråt afhængig af, hvad der føles rigtigt for dig.
Normalt skal dit barn sutte et par minutter, før nedløbsrefleksen virker.
Du kan selv massere dine bryster i retning mod brystvorten, således at du aktiverer nedløbsrefleksen i minutterne LIGE INDEN, du lægger dit barn til brystet. På den måde fyldes dine mælkegange med mælk, og der kommer et par dråber mælk ud til dit barn.
Nedløbsrefleksen kan føles som en prikkende, stikkende eller direkte smertefuld fornemmelse i brystet, andre mærker kun svagt deres nedløbsrefleks.
Den kan hæmmes, hvis du bliver urolig, bange eller har smerter – det vil sige stress eller usikkerhed kan forsinke nedløbsrefleksen i yderligere nogle minutter.
Når amningen er veletableret kan synet, lyden eller bare tanken om dit barn udløse nedløbsrefleksen og få mælken til at løbe ud af brystet.
Når din mælk er løbet til, er det ikke længere mælkehormonerne, der bestemmer, hvor meget mælk der produceres. Så er det afsætning af mælken, der styrer det – det vil sige, hvor meget dit barn spiser.
Det er en meget fin mekanisme, som kaldes udbud og efterspørgsel. Det betyder, at jo mere dit bryst stimuleres og sender besked til hjernen og hormonerne om at danne mere mælk, jo mere mælk vil din krop danne.
Derfor kan en tvillingemor producere dobbelt så meget mælk som moren til ét barn, da der er dobbelt så stor efterspørgsel. Derfor er det meget vigtigt ikke at bryde denne fantastisk fine balance ved for eksempel at give dit barn noget andet at drikke i form af vand eller lignende.
Dit ammebarn har ikke behov for andet væske end den, der er i modermælken (i de første seks måneder).
Sutteteknikken hos dit barn er meget vigtig. Du kan have lidt begynderømhed de første 1-2 uger, men hvis amningen gør ondt, eller der opstår sår og revner, kan det skyldes dit barns dårlig sutteteknik. Her er en række råd til, hvordan dit barn kan få en hensigtsmæssig og god sutteteknik:
