Graviditet

Graviditeten er en speciel periode i en kvindes liv. Som kommende mor har du en kæmpe mulighed for at udvikle dig i forbindelse med din graviditet og fødsel. Det er vigtigt at vide, at denne periode kan sætte varige aftryk som en god, vigtig og skelsættende erfaring, hvor du får en større kontakt til din styrke, kraft og indre visdom.

Graviditeten er en overgang til moderskabet

Graviditeten er en vigtig overgang til moderskabet. I denne periode kan du give plads til at vokse følelsesmæssigt og psykologisk ind i din nye tilstand som mor, samtidig med at barnet vokser.

Kvinder husker altid deres fødsler som nogle af de mest skelsættende begivenheder i deres liv. Det, at kvindens krop kan skabe, nære og føde liv, er en af de mest unikke oplevelser i livet. Kvindekroppen er fantastisk og kan de mest unikke ting, også selv om vores hoved kan have vanskeligt ved at tro på det.

Jeg vil gerne støtte dig som kvinde, til at have tillid til din krop og dens ressourcer. Der er kun én, der er ekspert i at være dig, og kun én der kan føde dit barn – og det er dig! Min opgave er, at alle dine ressourcer kommer i spil, så du efter fødslen føler dig set, hørt og mødt. Al forskning viser, at det skaber det stærkeste fundament for dit moderskab.

Du vælger de rammer, som er rigtige for dig!

Jeg er rigtig god til at støtte dig som kvinde til at vælge dine egne rammer og føde på den måde, der føles rigtig for dig. Jeg arbejder meget med, at du oprigtigt har troen på, at du kan føde! Det er vigtigt for mig at hjælpe dig til at eje det iboende instinkt, alle kvinder har til at kunne deres egen fødsel.

Kom i kontakt med din iboende føde-kraft

Hovedet kan tvivle på evnen til at føde. Men kroppen véd, at den kan. Det er denne kontakt til kroppens helt umiddelbare evne og essentielle kvalitet som alle kvinder indeholder, som jeg hjælper dig til at komme i kontakt med.

Bliv hovedperson i både graviditet og fødsel

Jeg er meget optaget af, at vi, i et partnerskab, kan hjælpes om at vælge de rigtige ting for dig, så du er hovedperson i din graviditet og fødsel. Jeg støtter dig i at have tillid. Frygt er desværre efterhånden det mest almindelige i forbindelse med graviditet. Det skyldes, at fødsler er et nyt og ukendt land for både mand og kvinde, men også at fødsler almindeligvis foregår på hospitaler, som normalt forbindes med sygdom og det at fejle noget.

Det mest naturlige, du nogensinde kommer til at opleve

En fødsel er måske en af de mest naturlige ting, du som kvinde kommer til at opleve i dit liv. Graviditetens ni måneder indeholder så meget mere end “bare” at vente på, at et barn bliver født. Det er starten på din egen unikke rejse ind i moderskabet.

Graviditeten er et naturligt ånderum, hvor du – bevidst og ubevidst – forbereder dig på den betydningsfulde forandring, som fødslen af et barn vil bringe ind i dit liv. Din graviditet er en vidunderlig mulighed for at sætte farten ned, skabe ny kontakt til dit indre, og mærke taknemmeligheden og værdien af det liv, du lever!

Er du gravid eller overvejer du at blive det?

Læs mere om, hvilke muligheder der er for at føde med Din Private Jordemoder.